Month: april 2024

Er du mest forbundet med Universet eller Moder Jord?

Har du nogensinde tænkt over, om du mest knyttet “opad” til universet og den sjælelige del af dig, eller om du er mest knyttet “nedad” til Moder Jord og din jordiske side? 



På mange spirituelle kurser arbejder man en del med den spiritualitet, der går ”opad”, men i mit arbejde ligger mig mindst lige så meget på sinde også at arbejde med den spiritualitet, der går ”nedad”. For vi er lige så dybt forbundne med naturen, dyrene og Moder Jord, som vi er med universet.

Mennesker, dyr, planter, træer og hele jorden er skabt af det samme stjernestøv fra universet, og alt består grundlæggende af de samme grundstoffer, som opstod efter Big Bang. Dér i ligger den fysiske forbindelse til hinanden og til Kilden, vi er skabt af.



Når jeg underviser, oplever jeg indimellem, at nogen anser det for at være bedre – eller ”finere” – hvis man oplever en forbindelse ”opad” til for eksempel engle, guider, helgener, Gud, Jesus eller andet i den ikke-fysiske verden, end det er at være forbundet nedad til det jordiske og fysiske plan.

Men for mig at se er der lige så meget spiritualitet i at være forbundet til Moder Jord, som der er i at føle sig forbundet til universet. Vi misser noget enormt vigtigt, hvis vi ikke har jordforbindelsen med. Det er ganske enkelt imod vores natur, og vælger vi at overse denne del, spalter vi noget af os selv fra.

For vi er på én gang sjælelige og jordiske væsener, og vi er jo netop her på jorden for at leve vores liv som mennesker af kød og blod. Vi er først og fremmest mennesker, og vi har brug for at mærke vores krop. Dette kan være svært for nogen, men når vi bliver helt forankrede i jorden og os selv, opnår vi større styrke, og vi får et mere fast fodfæste i livet, hvis vi kender vores ståsted.

Glemmer vi jordforbindelsen, bliver vores tilstand let ubalanceret. Vi mangler vores “bund”, og kan uden at ville komme til at “svæve lidt af afsted”. Af samme grund er mit fokus altid, at vi først skal være groundet i jorden eller os selv. Når vi er det, kan vi bedre række op og ud mod universet.

Dette perspektiv er også vigtigt for mig at have med på mit kommende forløb “Lightworker”, hvor vi både har fokus på at forbinde os med jord og himmel.

 

 

De fleste har en forkærlighed for enten det jordiske eller det sjælelige, og det kan sagtens skifte gennem livet. I mit eget tilfælde har jeg tidligere været mest draget af det sjælelige. Men jeg har lært også at værdsætte det jordiske, og den styrke og balance, det giver at være forankret dybt.

Hvordan er det for dig? Er du mest knyttet “opad” til universet eller “nedad” til Moder Jord?

 

Har du læst om mit nye onlineforløb Lightworker? På modul 4 har vi fuld fokus på dette emne og skaber en stærk kontakt til både jorden og universet.

Gå ind her, hvis du vil læse mere om, hvad du lærer på modul 1, 2, 3, 5, 6 og 7:

Læs mere om Lightworker

 

Åååh, alle de klicheer om “LYS”

Hvordan har du det med alle udtrykkene og klicheerne med lys? Krummer du tæer over dem – eller elsker du dem også lidt i al hemmelighed?

Efter en lang vinter længes hele mit væsen inderligt efter mere lys. Lige nu er jeg så heldig at være i Spanien, hvor jeg varmes indeni af det intense sollys, som trænger ind i alle mine celler.

Det føles som en opladning på flere planer. Ligesom det gør godt for kroppen, rygsmerterne og humøret, giver det også et kæmpe boost til mit indre lys.


IMG_8084


Jeg har et kæmpe crush på alt med lys at gøre (lige så vel, som jeg er optaget af mørkets helende kraft). I dag elsker jeg alle klichéerne, som jeg engang havde lidt modstand på:

“Træd ind i dit lys”. “Find din gnist”. “Find modet til at stråle som den, du er”.

 

Jeg kunne blive ved …


Mit nordjyske jantelovs-marinerede jeg har mange gange krummet tæer og stoppet mig fra at tage ordene i min mund. Fordi det lyder så højtflyvende og storslået. (Måske du kender det?)


Men med tiden har jeg måttet overgive mig. Og nu går jeg all in på at bruge dem – og sige tingene som de er. For der ligger en dybere guddommelig sandhed i ordene om lys, som er livsvigtig og kan være livsforandrende, hvis man åbner sig for at tage betydningen af dem helt ind. Og der er en grund til, at sætninger som disse er vævet ind i vores sprog.


Der findes en dybere “lysvisdom”, som jeg i årevis har været ved selv at lære (og som jeg måske aldrig kommer til at forstå til fulde). Det er en visdom, som åbner sig indefra, som bor i alle celler, og som kan deles med verden gennem det “lys”, vi er. 


Måske kan du også forbinde dig med denne lysvisdom, der bor i dig…


Prøv at lukke øjnene engang, og sige ordene højt: Jeg er lys.


Sig dem højt tre gange (og bær over med dig selv, hvis det vækker noget modstand at tage ord som disse i din mund). Mærk så om der sker noget i din krop, dit hjerte eller dit sind.


Hvordan føles lyset for dig?

 

 

Lightworker (Facebook Post)

<3

Fordi jeg i årevis har haft så stort et crush på lys og har elsket at fordybe mig i lysarbejde og lysets visdom, har jeg nu samlet alt, hvad jeg ved om lys i et funklende nyt forløb, som jeg kalder Lightworker.

Er du også optaget af at arbejde med dit lys, så håber jeg, du vil have lyst til at tjekke det ud. På forløbet skal vi nørde en masse lys og lysarbejde sammen (og også fordybe os i mørkets helende kraft).


Alt sammen kommer til at gøre en kæmpe forskel for dig og DIT lys. (Og også for dem omkring dig, og for verden. Så er det sagt.)


Klik dig ind og se mere om forløbet her


Jeg håber vi ses til et fantastisk livfuldt, legende og lyst forløb!

tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få meditationen
"Skru Op for dit lys"

+ et kapitel fra min bog