Er du mest forbundet med Universet eller Moder Jord?

Har du nogensinde tænkt over, om du mest knyttet “opad” til universet og den sjælelige del af dig, eller om du er mest knyttet “nedad” til Moder Jord og din jordiske side? 



På mange spirituelle kurser arbejder man en del med den spiritualitet, der går ”opad”, men i mit arbejde ligger mig mindst lige så meget på sinde også at arbejde med den spiritualitet, der går ”nedad”. For vi er lige så dybt forbundne med naturen, dyrene og Moder Jord, som vi er med universet.

Mennesker, dyr, planter, træer og hele jorden er skabt af det samme stjernestøv fra universet, og alt består grundlæggende af de samme grundstoffer, som opstod efter Big Bang. Dér i ligger den fysiske forbindelse til hinanden og til Kilden, vi er skabt af.



Når jeg underviser, oplever jeg indimellem, at nogen anser det for at være bedre – eller ”finere” – hvis man oplever en forbindelse ”opad” til for eksempel engle, guider, helgener, Gud, Jesus eller andet i den ikke-fysiske verden, end det er at være forbundet nedad til det jordiske og fysiske plan.

Men for mig at se er der lige så meget spiritualitet i at være forbundet til Moder Jord, som der er i at føle sig forbundet til universet. Vi misser noget enormt vigtigt, hvis vi ikke har jordforbindelsen med. Det er ganske enkelt imod vores natur, og vælger vi at overse denne del, spalter vi noget af os selv fra.

For vi er på én gang sjælelige og jordiske væsener, og vi er jo netop her på jorden for at leve vores liv som mennesker af kød og blod. Vi er først og fremmest mennesker, og vi har brug for at mærke vores krop. Dette kan være svært for nogen, men når vi bliver helt forankrede i jorden og os selv, opnår vi større styrke, og vi får et mere fast fodfæste i livet, hvis vi kender vores ståsted.

Glemmer vi jordforbindelsen, bliver vores tilstand let ubalanceret. Vi mangler vores “bund”, og kan uden at ville komme til at “svæve lidt af afsted”. Af samme grund er mit fokus altid, at vi først skal være groundet i jorden eller os selv. Når vi er det, kan vi bedre række op og ud mod universet.

Dette perspektiv er også vigtigt for mig at have med på mit kommende forløb “Lightworker”, hvor vi både har fokus på at forbinde os med jord og himmel.

 

 

De fleste har en forkærlighed for enten det jordiske eller det sjælelige, og det kan sagtens skifte gennem livet. I mit eget tilfælde har jeg tidligere været mest draget af det sjælelige. Men jeg har lært også at værdsætte det jordiske, og den styrke og balance, det giver at være forankret dybt.

Hvordan er det for dig? Er du mest knyttet “opad” til universet eller “nedad” til Moder Jord?

 

Har du læst om mit nye onlineforløb Lightworker? På modul 4 har vi fuld fokus på dette emne og skaber en stærk kontakt til både jorden og universet.

Gå ind her, hvis du vil læse mere om, hvad du lærer på modul 1, 2, 3, 5, 6 og 7:

Læs mere om Lightworker

 

tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få meditationen
"Skru Op for dit lys"

+ et kapitel fra min bog