Jeg har længe følt mig dybt kaldet til at dykke mere ned i den feminine visdom. Den visdom, vi alle bærer i os, og som er så tæt forbundet med naturen og universet.
Efter at have være præget til at fokusere på noget ydre, og i årtier at have ledt efter lykken udenfor os selv, er det som om, vi mere end nogensinde har brug for at finde hjem og genopdage den visdom, vi selv rummer indeni. Og genforbinde os. Ikke kun med os selv, men også med den natur, vi er en del af, og hvis cykluser påvirker os hver eneste dag, uden vi måske er så bevidste om det. Det er en fantastisk spændende – og vigtig – bevægelse.
Når jeg kigger omkring mig, ser jeg sjælesøstre rykke sig tættere sammen nu, og række ud efter hinandens hænder for at følges ad. Sammen – eller hver for sig – øver vi os i at nære vores indre lys, på en blid og kærlig måde, I stedet for at brænde vores lys i begge ender. Vi bliver mere bevidste om at tage mere selvkærlige valg for os selv, finder stille modet til at folde os mere ud og øver os i at turde vise vores sårbarhed til verden. For det er tid til forandring. Vi vil ikke længere leve afkoblet fra vores hjerte og sjæl, men søger derimod at forbinde os selv igen. Vi vil leve livet mere i harmoni med – og i stor respekt for – dem, vi er.
Det har vi – og verden – brug for.
Men der er stadig et stykke vej at gå – sammen af den snoede vej. Vi har brug for at holde fokus, at blive ved med at vælge os selv til, mens vi øver os i at leve et mere “forbundet” liv. Forbundet med med vores hjerte og sjæl, forbundet med naturen og elementerne som er en iboende del af os, og med dybere kontakt til og forståelse for vores egen cyklus og de faser, vi går igennem i løbet af livet.
I den proces hjælper det os at at læne os op ad hinanden og følges ad, mens vi genopdager – og udfolder – vores glemte feminine visdom. Jeg er selv i gang med denne genopdagelsesrejse og går lige på vejen ved siden af dig. Derfor vil jeg gerne invitere dig med på et helt særligt årsforløb, som du kan læse mere om her på siden.
På årsforløbet “Din feminine visdom” følges vi ad gennem årets faser. Vi mødes til 12 online kvindecirkler i henover året og dykker sammen ned i naturens og kvindens visdom.
Forløbet er på én gang en rejse længere ud i naturen, tættere på elementerne, med månen lysende langt over os, og en rejse dybere indad – for at hente alt det, vi har glemt, at vi allerede ved.
I løbet af året vil du blive indviet i visdommen bag:
På møderne vil du enten modtage undervisning om elementerne og årstiderne – eller om de feminine livsfaser, gudindernes visdom og månens – og din egen – cyklus. Du vil hver gang blive ført kærligt gennem smukke meditationer og ritualer, og du vil desuden have mulighed for personlig deling.
I forbindelse med hver kvindecirkel vil du desuden modtage enkle arbejds-ark og spændende (og overskuelige) hjemmeopgaver, som alt sammen også bliver lagt op på en onlineplatform med alt kursusmaterialet og optagelserne fra Zoom-møderne. Derudover vil du få adgang til en lukket Facebookgruppe, hvor du kan deltage og bidrage i det omfang, du selv har lyst.
Forløbet starter i september 2023 og slutter i august 2024. Kommer du ikke med fra starten kan du “hoppe på” senere og finde al materialet, du har misset inde på online platformen.
Når årshjulet er fuldendt modtager du et smukt kursusbevis, som du kan hænge op eller komme på dit CV, hvis det er relevant for dig
Efterår og Vand-elementet: Tirsdag den 24. september kl. 19 – ca. 21
Vildkvinden og efterårets gudinde: Tirsdag den 22. oktober kl. 19 – ca. 21
Fuldmåneritual: Torsdag den 14. november kl. 19 – ca. 20
Vinter og Jord-elementet: Tirsdag den 10. december kl. 19 – ca. 21
Nytårsritual: Torsdag den 16. januar kl. 19 – ca. 20
Viskvinden og vinterens gudinde: Onsdag den 5. februar kl. 19 – ca. 21
Forår og Luft-elementet: Mandag den 3. marts kl. 19 – ca. 21
Nymåneritual: Torsdag den 27. marts kl. 19 – ca. 20
Ungpigen og forårets gudinde: Torsdag den 1. maj kl. 19 – ca. 21
Sommer og Ild-elementet: Tirsdag den 3. juni kl. 19 – ca. 21
Sommersolhverv: Søndag den 22. juni kl. 19 – ca. 20
Moderen og sommerens gudinde: Tirsdag den 19. august kl. 19 – ca. 21
*Ændringer kan forekomme.
Prisen for dette 12 måneders forløb med 12 online møder og 20 timers undervisning, materialer og adgang til onlineplatform, Facebookgruppe og bonusmateriale:
3.199 kr.
eller 299 kr./måned
Har du brug for en særlig betalingsplan, er du velkommen til at forespørge på dette ved at skrive til stine@feelcompany.dk.
Skriv til stine@feelcompany.dk
© Alle rettigheder forbeholdt Stine Schou Kvistgaard · Feel Company · stine@feelcompany.dk
Webdesign af Camilla