Opdag dine energioaser – Sådan får du mere energi

 Har du nogensinde tænkt over, at du kan lade dig selv op med energi blot ved at opholde dig på bestemte steder?

Alting består jo som bekendt af energi. Og lige så vel som du kan mærke, hvordan nogle mennesker dræner dig, mens andre giver dig energi, er det muligt for dig at blive mere bevidst om hvilke steder, der dræner dig eller lader dig op. Det handler bare om at træne din “energi-bevidsthed” – og sådan får du mere energi.

Men hvordan gør man så lige det?

 

 

Sådan får du mere energi

Prøv for eksempel at lægge mærke til, hvordan du har det, når du er i ét rum fremfor et andet. Læg mærke til, om byens puls lader dig op med energi pga. alle indtrykkene og inspirationen, eller om naturens ro er bedre for dit energisystem.

Vi kan have glæde af begge dele, så prøv også at lægge mærke til, hvornår du har brug for hvad.

Tænk over, om der er bestemte steder i dit hjem, hvor du har det særligt godt. Måske kan du gøre noget ekstra ud af dette lille hjørne, så du får lyst til at opholde dig mere på dette sted. 

Tænk også over om der er steder i naturen, som giver dig mere energi, ro, tryghed, begejstring, klarhed eller noget helt sjette, når du er på de steder.

Måske er der en bestemt sti, en lysning, et bestemt træ, en særlig strækning ved søen eller havet, hvor du elsker at komme. Opsøg de steder for at lade op.

Her er et af mine yndlingssteder, hvor jeg ofte kommer. Ved en kilde i skoven, hvor den løber ud i havet. Lige der er der en særlig hjerteenergi, som altid hjælper mig tilbage i kontakt med mig selv. 

 

 

Træn din energibevidsthed og spot dine energioaser

Prøv i de næste tre dage at gå med en særlig energi-bevidsthed med dig, og find ud af hvad og hvor dine “energioaser” er.

 

Lyt til din krop, og læg mærke til, hvor og hvornår når den bliver træt og drænet, og hvornår den har det ekstra godt.

 

Gå en tur rundt i dit hjem med sanserne åbne og læg mærke til, om der er steder i dit hjem, hvor du får en god fornemmelse indeni, når du opholder dig der. 

Når du har fundet en lille oase i dit hjem, hvor du mærker, du får mere energi, så pynt det med blomster, en lille figur eller et lys eller gøre noget større ud af det med et lille husalter.

Hvis du er ude i naturen, så prøv at åbne dig for at komme i forbindelse med den og tage imod dens energi. Hold øje med, hvordan din krop reagerer. På steder hvor din krop trækker sig sammen, kan du måske være utryg eller føle dig utilpas på anden vis (uanset hvor smukt der end måtte være). På steder hvor kroppen slapper af, eller du føler en udvidelse i brystet, er energien god for dig. 

Når du har fundet et godt sted, så gør det til en vane at komme der forbi, lav en udflugt hertil med din familie, eller en date med dig selv, hvor du nyder stedet i stilhed eller i meditation eller med en god bog. 

 

 

Et helt særligt kraftsted, der giver mig mere energi

Her til sidst vil jeg gerne dele et par billeder med dig fra et helt særligt sted, jeg opdagede for nogle år siden nær vores andet hjem i Andalusien.

Stenene du kan se på billedet er en 3.500 år gammel Menhir, som er en hyldest til Moder Jord. Et særligt kraftsted, hvor mennesker er kommet til igennem århundreder.

 

 

 

Selve stenen er ikke spektakulær at se på fra vejsiden, og du kunne let passere uden at bemærke den. Men energien på dette sted er … Wow!

Det er et enormt powerfuldt sted, hvor der er en helt utrolig kraftig energi. Jeg er selv meget sensitiv i mit system og mærker energien flere meter fra stenen. Når jeg har været der, har jeg oplevet en enorm energiopladning, samtidig med at det kalder sårbarheden frem i mig.  Det er helt sikkert ikke et sted, jeg skal opholde mig hver dag, fordi det er så kraftfuldt.

Jeg har gennem tiden haft flere personer med for at besøge dette sted, som er lidt svært at finde, og folk reagerer meget forskelligt på at være ved menhiren. Nogle bliver med det samme rørt til tårer, nogle mærker et ubehag og vil ikke helt tæt på, og andre mærker slet ingenting. På den måde kan naturen aktivere forskelligt i os hver især. 

Måske har du også sådan et powersted i nærheden af dig, eller et særligt sted, som får dig mere ned i gear?

Jeg håber, du også vil søge dine energi-oaser for at lade dig selv rigtig godt op, så du får mere energi!

 

Kender du mit onlineunivers MIGtid?

I mit onlineunivers MIGtid finder du for eksempel flere naturmeditationer, som kan lade dig op, meditationer der hjælper dig med at beskytte din energi eller give dig et energiboost. MIGtid er den allerbedste kur mod stress og den allerbedste måde at få mere energi på.

Du kan prøve en måned gratis – og tilgå meditationerne fra en app på din telefon.

 

Tilmeld dig MIGtid her

 

 

Kender du min podcast Lyslevende?

I podcasten har jeg besøg af spændende gæster, og sammen udforsker vi, hvordan vi kan leve et mere selvkærligt liv, og hvad vi selv kan gøre for at skrue op for det lys, vi har indeni.

Lyt med i din foretrukne podcastapp, eller se samtalerne her på siden. 

tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få meditationen
"Skru Op for dit lys"

+ et kapitel fra min bog